Undgå de typiske fejl i din jobansøgning

Undgå de typiske fejl i din jobansøgning

Der er nogle bestemte fejl, der ofte bliver begået i jobansøgninger, som du med fordel kan undgå. Når du har læst disse gode tips og tricks til at styre uden om de mest udbredte fejl, er du allerede et skridt tættere på at kunne udforme den perfekte jobansøgning.

Drop genbrug

Det er vigtigt, at en potentielt kommende arbejdsgiver ikke har en fornemmelse af, at din jobansøgning bare er en, du har brugt adskillige gange før. Når du udformer din ansøgninger, skal du have i baghovedet, at hver eneste jobansøgning skal målrettes efter den enkelte virksomhed og det enkelte jobopslag. Det er attraktivt, hvis du beskriver, hvordan du konkret kan løse de opgaver og krav, der er stillet i jobopslaget. Som et ekstra tip, er det en god idé, at du er helt sikker på at have skrevet den rigtige virksomhed i ansøgningens emnefelt, før du sender den afsted. Det sker ofte, at der for eksempel står Nordea på en ansøgning til Arbejdernes Landsbank, og det skaber ikke et særlig godt førstehåndsindtryk.

Vær konkret

Det er en udbredt fejl i jobansøgninger, at ansøgerne ikke er gode nok til at give konkrete eksempler på den erfaring og de faglige kompetencer, de besidder. Det fungerer derfor rigtig godt, hvis du ikke bare nævner, hvad du kan, men også beskriver, hvordan virksomheden vil få gavn af dine kvaliteter og kompetencer. Hvis du ikke er vant til at rose dig selv, kan det i første omgang virke svært at fortælle om dine kompetencer til et fremmed menneske. Derfor kan du med fordel starte ud med at tage en snak med en ven om, hvordan du vil bruge dine kompetencer til forskellige opgaver. Du kan i den forbindelse lægge mærke til, hvordan han eller hun beskriver dine kvaliteter og kompetencer og derefter bruge nogle af de samme formuleringer i din jobansøgning.

Tænk på layout

Det er rigtig vigtigt, du tænker over det visuelle aspekt af din jobansøgning. De færreste virksomheder bruger mere end 5 minutter på at læse hver jobansøgning igennem, før de vælger, hvem der skal til jobsamtale. Derfor er det klart at foretrække, hvis du udformer din ansøgning og dit CV i et simpelt og overskueligt layout, som gør det nemt for en potentielt kommende arbejdsgiver at få et hurtigt indtryk af, hvem du er som person. Hvis du er i tvivl om, hvordan det skal gøres, kan du få inspiration til dit CV her.

powered by Typeform
%d bloggers like this: